En, to, mange...

Hvor mange er smittede med HIV/AIDS?

Dét er der ingen som kender det nøjagtige svar på. Skulle man have det nøjagtige tal ville det kræve noget i retning af, at verdens befolkning daglig blev testet, hvad der næppe, rent praktisk, lader sig gøre

Derfor er man nødt til at basere sig på skøn, med alle de indbyggede svagheder, de nu en gang måtte have. Og som alligevel har det fortrin, at selv et dårligt skøn er bedre end slet ikke noget skøn.

Forklaringsproblemer opstår, når et skøn afløses af et andet. Navnlig hvis det nye skøn adskiller sig væsentlig fra det gamle. For går man ud fra, at det nye må være bedre, må det gamle enten at have over- eller underdrevet.

Noget UNAIDS er kommet forholdvis lempeligt igennem med de nedskrivninger, de epidemiologiske oversigter har undergået.

Anderledes vanskeligt var det, da Kenya i 2004 offentliggjorde sin seneste folketælling, der udover hvad der var blevet undersøgt ved de forudgående folketællinger denne gang tilføjede HIV/AIDS til spørgeskemaet.

For folketællingen gav et noget andet resultat end de hidtidige stikprøveundersøgelser. Men betød det, at de gamle tal var »vildt overdrevne«? Eller at talmaterialet var blevet bedre?

Det var problematikken i to indslag i Orientering i 2004 om den kenyanske folketælling. (Åbner i nyt vindue)

1. indslag om grundlaget for forskellige skøn

2. indslag om reaktioner på og udlægninger af den kenyanske folketælling

2007-udgaven af UNAIDS Epidemic Update indeholdt en markant nedskrivning af antallet af smittede

Ph.d.-studerende Erling Høg fortalte i den anledning om sine iagttagelser fra feltarbejde i Mocambique