BirchEriksen.org

Én influenzavaccine, der klarer alt


Et af de store problemer med influenza-vacciner er, at der skal kreeres en ny til hver sæson, for at tage højde for de mutationer, virus gennemgår. Men en ny opdagelse peger i retning af, hvordan der vil kunne laves en universel vaccine, som vil være effektiv uanset hvordan influenza-virus muterer

Der er dem, der siger, at det at finde én influenza-vaccine, der dækker alle eventualiteter, er lidt i kategori med den hellige gral. Grunden er at influenza er så foranderlig, virus muterer for et godt ord og derfor er man nødt til forud for hver eneste influenzasæson at bestemme, hvordan en vaccine bedst sammensættes for at kunne beskytte mod den virus der lige nu er den dominerende i Sydøstasien, som er der influenzaen har sit udspring. En øvelse man ikke bare er nødt til at gentage år efter år men som også indebærer, at sidste års vaccine er så passé denne sæson, at en eventuel overskudsproduktion ikke kan bruges til noget som helst.

Drømmen har derfor af mange grunde været at kunne udvikle en vaccine, der kunne holde længere end en enkelt sæson. Men problemet har været at finde noget konstant, som kunne fungere som det udgangspunkt en sådan vaccine blev bygget op omkring. Det har været meget svært på grund af influenza-virus hang til at mutere - Influenza A, som er den hyppigste og mest smitsomme form for influenza, findes i hele 16 undertyper som den muterer imellem fra sæson til sæson.

Denne konstant kan nu være fundet. Under H1N1 Influenza A-pandemien for et par år siden, der jo kom lidt uden for sæson, gjorde schweiziske og britiske forskere den opdagelse, at der var nogle som dannede antigener mod flere undertyper på en gang. Antigener er kroppens forsvar mod virus eller bakterier som hæfter sig på de indtrængende mikroorganismer og enten selv lukker ned for dem eller signalerer til andre af immumsystemets celler om at tage sig af dem.

Næste skridt var at tage en masse blodprøver, dels af nyvaccinerede, dels af folk, netop som de begyndte at få de første symptomer på influenza. Ved møjsommeligt at analysere de mange prøver begyndte man at få et billede af, hvordan immunforsvaret reagerer, både lige efter en vaccination og mens det forsøger at bekæmpe influenzasmitten. Og det bekræftede den anelse, man havde fået under pandemien. At der udover antigener mod den konkrete influenza-undertype, som var dem der blev dannet flest af, også blev dannet en mere generaliseret form for antigen. som man kaldte F16. Og som tilmed hæftede sig på en godt gemt del af influenza-virus overflade, der ikke synes at mutere.

Det skal retfærdigvis siges at det ikke er første gang man finder en bredspekteret form for antigen, men det særlige ved de resultater, der netop er blevet offentliggjort onlineD. Corti et al.: A Neutralizing Antibody Selected from Plasma Cells That Binds to Group 1 and Group 2 Influenza A Hemagglutinins. DOI: 10.1126/science.1205669 af Science er at det i forsøg har vist sig at F16-antigenet dækker alle 16 undertyper af influenza 16. De 16 undertyper kan inddeles i 2 grupper og de antigener, der hidtil er blevet beskrevet har kun kunnet dække enten den ene eller den anden af disse grupper, men ikke dem begge. En række museforsøg gav mere viden om F16-antigenet. Nogle mus fik først en indsprøjtning med F16. Derefter en indsprøjtning med forskellige undertyper af H1N1-influenza. Havde det ikke været for F16-indsprøjtningen ville influenzaen have slået dem ihjel, men antigenet gav dem fuld beskyttelse. Det blev også prøvet den anden vej rundt. Nogle andre mus fik først en dødelig indsprøjtning med influenza-vira. Efter 2 døgn en ny sprøjte med F16. Som gjorde at de kom sig og overlevede.

Noget af det der forestår er at få klarlagt om resultaterne fra museforsøgene kan overføres til mennesker - om man kan bruge F16 til en eller anden form for behandling, der kan hindre smitten i at bryde ud - og så selvfølgelig at få udviklet en bred influenza-vaccine, der skal kunne få organismen til selv at producere sit eget F16 antigen, så det indgår i immunsystemets hukommelse og vil kunne aktiveres næste gang det måtte møde en influenza-smitte. Hvad der nok ligger nok nogle år ud i fremtiden.

Perspektivet i på denne måde af have fået udstukket vejen mod en influenza-vaccine er ganske betragtelige. Først og fremmest vil det betyde, at man ikke længere behøver hvert år at skulle lave en specifik vaccine, der kun er anvendelig den ene sæson. Det vil også betyde, at man kan begynde at opbygge lagre af vaccine - for den brede vaccine vil jo kunne bruges uanset hvad sæsonens influenza måtte bringe. Med holdbare lagre vil vi så også kunne komme ud den situation, der opstod i forbindelse med H1N1-pandemien - at der ikke var produktionskapacitet til at alle der ønskede at bliev vaccinerede kunne blive det. Problemet her er bl.a. måden influenza-vaccine fremstilles på - og som trods videnskabelige fremskridt ikke har ændret sig siden 50'erne - de specifikke antigener til sæsonens vaccine dyrkes ud fra hønseæg. Det både lægger nogle begrænsninger på hvor stor en mængde, der vil kunne produceres og kræver sin tid. Det er bl.a. derfor næste sæsons vaccine snart skal sammensættes for at have tid nok til at have den klar inden sæsonen. Alt det burde man kunne komme ud over med en F-16 baseret vaccine.

© Poul Birch Eriksen