BirchEriksen.org

Global Sundhed





Der var en gang, da feltet hed Tropemedicin. Som så blev til International Sundhed. For i de senere år at blive til Global Sundhed. Det kan der være god mening i.


Tropemedicin kan dårligt løbe fra sin koloniale fortid. Oprindelig handlede det om at beskytte de europæiske koloniherrer mod udefra komne dårligdomme. Tropemedicin var det kliniske speciale, der skulle holde de udsendte sunde og raske og behandle dem mod tropiske sygdomme. Der var også et hygiejne aspekt, som gik ud på at holde disse sygdomme ude af Europa. Det førte til at der i vigtige europæiske havnebyer som Antwerpen, Hamborg, London og Liverpool opstod tropiske institutter, som tog sig af søfarende, der lagde til kaj, men også udførte epidemiologiske hygiejneopgaver i baglandet, indtil de blev overtaget af det offentlige sundhedsvæsen.

Også den internationale sanitærkonference i Paris i 1851, der anses at være udgangspunktet for internationalt samarbejde om sundhed, havde en Europa-først tilgang med en harmonisering af karantænekrav i de europæiske kolonimagtnationer som vigtigste emne på dagsordenen.

Retfærdigvis kunne tropemedicinen notere en vis afledt følge af sit virke i kolonierne, for i nogle tilfælde gav det god mening også at behandle de indfødte; det mindskede risikoen for de udsendte europæere, og en rask arbejdsstyrke producerer nu en gang mere end en sygdomssvækket.

Efter anden verdenskrig og dekoloniseringen begyndte begrebet International Sundhed at vinde frem som en videreudvikling af traditionel tropemedicin. Godt hjulpet af målsætningen om at opnå "sundhed for alle", som de daværende 134 medlemslande i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) enedes om i 1978 i Alma-Ata, Kasakhstan. Nu med fokus på kapacitetsopbygning af sundhedssektoren i lavindkomstlande til forebyggelse og behandling af såvel smitsomme som ikke smitsomme sygdomme, forbedring af hygiejne og vandforsyning og fremme af børns og mødres sundhed og styrkelse af sundhedssystemer ud over tropiske sygdomme. Et skift der også skal ses i sammenhæng med fremkomsten af udviklingsbistand, senere internationalt udviklingssamarbejde.

Videreudviklingen igen mod Global Sundhed har været glidende, men især efter årtusinde-skiftet er Global Sundhed blevet den dominerende betegnelse for feltet. Ud over Tropemedicin og International Sundhed er Global Sundhed også rundet af den befolkningscentrerede Folkesundhed eller Public Health.
Folkesundhed beskæftiger sig med de sociale, bestemmende faktorer for sundhed og sygdom samt sundhedsmæssige uligheder på grund af den ulige fordeling af sociale, politiske og økonomiske muligheder på nationalt niveau.
Global Sundhed giver Folkesundheden en international orientering. Ikke bare i forhold til grænseoverskridende sundhedsproblemer i snæver forstand, men også til sundhedsmæssige udfordringer, der ligger uden for indflydelse fra enkelte stater, som verdensomspændende udryddelse af sygdomme (f.eks. polio), antibiotika-resistens, fødevaresikkerhed, urbanisering, migration og klimaændringer.

Global Sundhed er i sin natur politisk og betragter sundhed som et rettighedsbaseret, universelt gode. Global Sundhed er blevet en del af udenrigspolitikken, tæt forbundet med international og sundhedsmæssig sikkerhed.


Eksempelvis:

Om pandemier og pandemier
Kan erfaringer - og erkendelser - fra HIV/AIDS og andre pandemier bruges over for COVID-19?
Kommunikationskoks
Hvordan udbreder man perspektivet, når tropemedicin bliver til international sundhed bliver til ...
Udbruddet ingen var forberedte på
Ebola-udbruddet i 2013 i Vestafrika kom på det værst tænkelige sted og tidspunkt
Kvægpesten er udryddet
Som blot den anden sygdom - kopper var den første - blev kvægpest erklæret for udryddet i 2011
Hepatitis C, Public Health & Politics
Et negligeret sundhedsproblem, en ny behandling - set gennem politiske briller
Om tal og læsningen heraf
Nogle betragtninger om statistikker - med opgørelser af forekomsten af HIV/AIDS som afsæt
Understanding politics as part of doing impact studies
Arbejdspapir om politisk forståelse og forskning