BirchEriksen.org

Klodernes Kamp: Deklasseringen af Pluto





Efter en klodernes kamp på den Internationale Astronomiske Unions kongres i Prag mistede Pluto sin status som planet

Dybest set, så handler det om hvordan man ser og ikke mindst definerer tingene.

Selv om Pluto ved håndoprækning i Prag blev deklasseret fra planet til dværgplanet, så kredser den stadig rundt om solen i en afstand af mellem 4 og 7 milliarder kilometer, sådan som den har gjort i det i de 76 år, 3 måneder og 24 dage, hvor den havde betegnelsen planet, og som den gjorde før den blev opdaget. For det er nu en gang, hvad Pluto gør: At kredse rundt om Solen i en eliptisk bane der bringer den 7 milliarder kilometer fra Solen, når den er længst væk og 4 milliarder kilometer fra Solen, når den er tættest på.

Til sammenligning er Jorden 150 millioner kilometer fra Solen. Men hvor Jorden er et år om rundfarten tager det Pluto godt 248 år. Jorden roterer rundt om sin akse i løbet af et døgn; Pluto er over 6 dage om det samme. Størrelsesmæssigt er Pluto omkring 2.400 kilometer i diameter og dermed noget mindre end Månen, der er knap 3.500 kilometer.

Ideelt set, var det der foregik på Den Internationale Astronomiske Unions kongres i Prag videnskaben i arbejde. Videnskab består for en betragtelig dels vedkommende i at sætte virkeligheden på formel - og - at overbevise andre videnskabsfolk om, at den formel man når frem til, er så dækkende, at den kan modstå at blive holdt op mod de iagttagelser, enhver i princippet kan gøre sig af virkeligheden. Klarer formlen ikke denne prøve må den enten forkastes eller også må den omformuleres, måske efter nye iagttagelser eller opnåelse af ny indsigt.

Situationen før kongressen i Prag var, at en ny iagttagelse satte astronomernes hidtidige formel under pres. Sidste år offentliggjorde astronomer fra Mount Palomar Observatoriet i Californien fundet af et nyt himmellegeme - UB 313 - lidt længere ude end Pluto, men større end Pluto. Hvad der nu ikke gør det nemmere at få øje på, for havde det ikke været for computerprogrammer, der kan analysere store mængder af optagelser af nattehimlen, var UB 313 nok forblevet uopdaget en rum tid endnu. Men når UB 313 nu var fundet - og var større end planeten Pluto - meldte spørgsmålet sig, hvad den så skulle kaldes? Formlen havde mildest talt brug for et serviceeftersyn.

Det er der som sagt ikke noget usædvanligt i og astronomerne har været turen igennem før. I 1801 opdagede italieneren Guiseppe Piazzi Ceres i astroidbæltet mellem Mars og Jupiter. Her blev løsningen at kalde Ceres, der er mindre end Jordens måne, for en astroide. Neptun, der blev opdaget i 1846, og som har en diameter omkring 4 gange større end Jordens, blev kaldt en planet, og det samme gjorde Pluto som Clyde Tombaugh opdagede i 1930.

Da kongressen begyndte i Prag tydede meget - om end ikke nødvendigvis i sol og måne - på, at antallet af planeter i solsystemet skulle udvides til 12. Ud over de indtil i torsdags kendte 9 - Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun og Pluto - skulle Ceres og UB 313 opgraderes til planeter.

For at få dusinet fuldt skulle også Charon, opdaget i 1978, kaldes for en planet. Det er vist nok her Klodernes Kamp begynder. Charon er Plutos måne. Er der nogen, der vil sige. Andre at der er lidt mere indviklet.

Charon, der er halvt så stor som Pluto, kredser om Pluto i en afstand af blot 20.000 kilometer, men roterer samtidig om sin egen akse på nøjagtig samme tid som et omløb tager og derfor vender Charon og Pluto altid samme side mod hinanden. Charon og Pluto skulle derfor have betegnelsen en dobbelt-planet.

Det er lidt uklart hvor grænsen mellem videnskab og politik er gået i Prag. Det man kan se er udfaldet af de forslag, der blev sat til afstemning i torsdags. Den Resolution 5A, der blev vedtaget, definerer en planet i solsystemet som et himmellegeme, der kredser om Solen, er rundt, og som har sin bane for sig selv.

En dværgplanet i solsystemet defines som et himmellegeme, der kredser om solen, er rundt, men som ikke har sin bane for sig selv. Og huskede nogen at få tilføjet i allersidste øjeblik: Som ikke er en satellit. Endelig blev der også indført en veritabel rodekasse for alt andet bortset fra satelliter som kredser om solen: Mindre solsystems legemer.

Med Resolution 5A har astronomerne sat virkeligheden på formel og ifølge den er Pluto ikke længere en planet, fordi den ikke har sin bane for sig selv. Dels er der parløbet med Charon, dels overlapper den med Neptun, dog uden risiko for kollision. Derimod opfylder Pluto definitionen for en dværgplanet. Det samme gør UB 313 og Ceres, der hermed blev opgraderet fra astroide til dværgplanet.

Spørgsmålet er så hvor holdbar definitionen er. De første kritikere har allerede meldt sig på banen. Dr. Alan Stern, der er leder af NASAs New Horizons sonde, der blev opsendt i januar og som vil nå ud til Pluto i 2015, siger til BBC, at definitionen ikke er konsekvent nok. I og med at Neptun overlapper med Pluto opfylder den heller ikke betingelserne for at være en planet. Havde Neptun ved hjælp af sin tyngdekraft renset sin bane, ville Pluto ikke være der. Iøvrigt kan man også diskutere om Jorden, der deler bane med titusinder af astroider, opfylder betingelserne og om Jupiter med sin sværm af 100.000 astroider gør det.

Dertil kommer, at også afstemningen og især måden den fandt sted på nu debatteres heftigt. Der var over 2500 delegerede til Den Internationale Astronomiske Unions kongres i Prag, men kun lidt over 400 af dem holdt ud til den bitre ende. Og kun dem, der var til stede i lokalet i Prag den 24. august, kunne stemme. Mens ord som kup og udemokratisk fyger gennem debatfora på nettet, arbejdes der for en ny afstemning på email blandt de 10.000 medlemmer af Den Internationale Astronomiske Union. Så det sidste ord er lagt fra sagt om Plutos status.

Og navnet? Pluto har som de øvrige planeter navne efter guderne i den romerske mytologi. Og da den lå længere væk fra Solen end alt hidtil kendt blev den opkaldt efter underverdenens gud, Pluto, der i den græske mytologi hedder Hades. Plutons måne Charon tager passende sit navn efter færgemanden, der sejler de døde over floden Styx til dødsriget.

Til dem, der så måtte undre sig over hvor Disneys Pluto kommer ind i det, så er svaret fra en talskvinde fra Disney-koncernen, tilsyneladende ikke. Der er nemlig intet i Disneys arkiver, siger hun ifølge Washington Post, der bare antyder en forbindelse mellem de to. Heller ikke selv om Pluto havde sin første optræden som blodhund i Mickey Mouse-filmen Chain Gang i 1930. Samme år planeten, undskyld dværgplaneten, blev opdaget.

Man kan sikkert også hævde, at der ikke er nogen forbindelse mellem bikinien og Stillehavs-atollen, hvor der blev prøvesprængt kernevåben. Hvis man altså kan få konstrueret en formel der er overbevisende nok.

© Poul Birch Eriksen