BirchEriksen.org

Forfalskning, fabrikering, plagiering og andet alvorligt


Når et emne begynder at kaste flere historier af sig kan forklaringerne findes i, at det er tale om noget nyt og/eller at der sker en udvikling, som er interessant at dække.

Men det kan også skyldes at man af en eller anden grund selv bliver mere opmærksom på emnet og derfor vil delagtiggøre andre i det.

Hvad der er æg og hvad der er høne med videnskabelig uredelighed som emne, har jeg ikke noget præcist svar på.

En simpel optælling viser, at det især fra efteråret 2011 er blevet til stadig flere indslag.

Hvad der ligger fint i flugt med, at der i den periode har været en række spektakulære sager: Diederik Stapel i Holland, Gilles-Éric Séralinis GMO-rotteforsøg i Frankrig, japanske Yoshitaka Fujii med de 100+ tilbagetrukne artikler, og Milena Penkowa og Bente Klarlund Pedersen på Københavns Universitet.

Og med en tiltagende bekymring over at andre forskergrupper synes at have svært ved at eftergøre de forsøg, der beskrives i videnskabelige artikler.

Det rokker ved det helt grundlæggende, at videnskab bør være reproducerbar. En opdagelse tæller først rigtigt, når den er blevet gentaget af andre.

Men det rejser også bredere spørgsmål om offentliggjorte resultater er til at stole på. Hvad enten det måtte være fusk eller sjusk, der ligger bag.

Men sammenfaldende med det er jeg selv begyndt at interessere mig mere for emnet. Bl.a. fordi udredningen af sådanne sager kan give et sjældent indblik ind i videnskabens værksteder.

Eksempelvis

Det bør forpligte at lægge navn til videnskabelige artikler
Har seniorforfatteren et særligt ansvar for det samlede produkt? Ja, mener bl.a. Ivan Oransky fra bloggen Retraction Watch. Med afsæt i sagen mod Bente Klarlund Pedersen.
Fra orientering den 25. juli, 2013
Skønhed vigtigere end sandhed for fuskende forsker
Den hollandske, socialpsykolog Diederik Stapel har i et stort interview i New York Times givet sin forklaring på, hvad der fik ham til i sjælden stor skala at bygge sin forskning på doktorerede data.
Fra Orientering den 1. maj, 2013
Forskeres dårlige adfærd forbløffer stadig
Interview med Melissa Anderson, professor ved University of Minnesota, der i mange år har forsket i videnskabelig uredelighed.
Fra Orientering den 17. april, 2013
Fup mere end fejl bag uholdbar videnskab
En gennemgang af 35 års tilbagetrækninger af sundhedsvidenskabelige artikler kommer frem til, at forskellige former for uredelighed tegner sig for to-tredjedele af tilbagetrækningerne.
Fra Orientering den 5. oktober, 2012
Fransk rotteforsøg beskyldes for urent trav
Alene omstændighederne omkring offentliggørelsen kunne tyde på at franske Gilles-Éric Séralinis forsøg med genmodificerede majs burde tages med forbehold. Artiklen blev siden trukket tilbage.
Fra Orientering den 28. september, 2012 og den 10. december, 2013
Japansk forskersvindel: Over 100 artikler trækkes tilbage
Anæstisiologen Yoshitaka Fujii står til at blive forskeren, der har måttet trække flest offentliggjorte artikler tilbage på grund af videnskabelig uredelighed.
Fra Orientering den 20. september 2012
Penkowa fundet videnskabelig uredelig i foreløbig to tilfælde
UVVU - Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed - har gennemgået de første to af en række af hjerneforskeren Milena Penkowas videnskabelige artikler.
Fra Orientering den 30. august 2012
Kritik af Penkowa - og universitetet
Det internationale ekspertudvalg, nedsat af Københavns Universitet med Hans Lassmann som formand, offentliggør sin gennemgang af Milena Penkowas videnskabelige produktion.
Fra Orientering den 9. august, 2012
Forskerfusk håndteres vidt forskelligt
To sager - fra Tilburg Universitetet i Holland og fra den svenske Försvarshögskola - viser, at der ikke findes en standardprocedure for forskningsinstitutionernes håndtering af videnskabelig uredelighed.
Fra Orientering den 20. september, 2011
Stamceller og serendipitet
Den sydkoreanske stamcelleforsker Woo Suk Hwang blev først berømt for at have udtaget stamceller af klonede fostre. Siden berygtet for at have fusket med resultaterne. Men måske han alligevel havde fat i noget, der var holdbart. Uden helt at være klar over det selv.
Fra Orientering den 13. august, 2007